mandag den 31. maj 2010

En af mine svagheder er ballerinaer. Jeg går med dem hele året, men det er altid skønt, når foråret kommer og man kan smide sine strømper, og putte bare fødder ned i dem. Jeg har en pæn bunke, men er altid på udkig efter nye.











































































































































fredag den 28. maj 2010

De sidste par dage i billeder.
Strandhygge ved vandet.
Ottos første gyngetur, hvilket var et kæmpe hit både for Otto, Georg og moster Fie.
Langsomme, men spændende ture hjem fra vuggestuen; de har gravet den seneste tid, og der kører en masse spændende maskiner rundt.
"Tøm køleskabs frokost" den anden dag.
Georg gør rent.




Jeg har så mange halvfærdige projekter, der bare ligger og venter på at blive færdige, men jeg får hele tiden nye ideer jeg begynder på, men nu skal de altså færdiggøres. Lige nu er jeg i gang med at strikke min bluse færdig, som jeg begyndte på sidste vinter. Så er der lige også et par pudeprojekter, en bold, strikket babytæppe til Otto, patchworksengetæppe til Otto, bukser og skjorter til ungerne og meget meget mere... Det bliver vidst et barselsprojekt at blive færdig.

søndag den 23. maj 2010





Lørdag aften på vej hjem fra Ebeltoft kom vi forbi en raspmark indsmurt i tåge.



Årets første tur til stranden oplevede vi i lørdags i Ebeltoft, hvor vi besøgte farmor og farfar i deres campingvogn. Georg har aldrig set den in action, og synes det var vildt spændende. Vi andre skulle lige vænne os til campingånden, men pladsen lå bare så dejligt ned til havet.



Vores fredag gik med at hygge i haven med løbecykel og broderi, fejre Ottos halvårsdag og Spot. Det er vildt, at det første halve år er gået - men det har været fantastisk at lære den lille milde fyr at kende.

fredag den 21. maj 2010

For et stykke tid siden så jeg dette indlæg, og det gav mig lyst til at lave nogle nye hynder til vores stole. Planen er, at stjernerne skal være forskellige men med samme baggrund. De er ret hyggelige at sy, og tager ikke så lang tid.

torsdag den 20. maj 2010



Sommeren er kommet til Århus og det er lækkert. Vi var ude det meste af dagen i går, og Voksiposen er blevet lagt i kælderen. Ottos små fødder havde derfor let ved at komme ud i det fri. I går aftes tog vi en cykeltur ned til øko-mor, mens min søster kiggede efter en sovende Otto. Det var rigtig dejligt, og Georg nød at være på tur med sine forældre. Han er blevet rigtig sej til sin løbecykel, og er vild med at køre på den. Nu vil jeg tjekke programmet til årets Spot festival. Jeg skal af sted i dag, og jeg glæder mig. Det eneste problem er, at Otto ikke gider tage flaske og er ved at få sin tand nummer 2.

onsdag den 19. maj 2010





Så blev mine bukser også færdige, og de er allerede indviet. Er godt tilfreds med resultatet. Det er sjovt med stof; for to måneder siden bestilte jeg et lille stykke til Ottos tæppe, men syntes faktisk ikke det var vildt pænt, og nu har jeg syet bukser i det til mig selv.

søndag den 16. maj 2010





Det har stået på store sydag i dag. For to år siden syede min søster og jeg og et par Daisybukser, og vi har været rigtig glade for dem, så glade at de faktisk er ved at være ret trætte. Derfor var det tid til at sy nye bukser. Derfor har søster passet unger, Michael lavet mad til os og jeg har klippet og syet kun afbrudt af amning. Bukserne er søster Fies, så nu mangler jeg blot at sy mine egne - måske i aften, når der er ro i lejren. Risottoen var faktisk vildt lækker:)
Jeg fyldte 30 sidste efterår og fik et fint Julie Nord litografi, som jeg nyder dagligt. Det hænger over vores sofa sammen med Hr. Ugle og en plakat købt i Paris for 4 år siden.

lørdag den 15. maj 2010


Jeg har længe været i gang med dette tæppe til Otto. Det er mit allerførste patchwork projekt, men det står ret stille for tiden. Blev slået lidt ud, da jeg fandt ud af, at det er ret omfattende at quilte bagefter, men det skal nok blive færdigt.
Jeg var på kræmmermarked på Tangkrogen i torsdags, og jeg fandt en masse fine ting.
Fint stof fra 1950'erne, som kan bruges til at sy patchwork med.
En rulle julepapir - elsker gammelt indpakningspapir.
Vores nye karsefad. Georg synes, at det er vildt spændende at så, og se det komme op. Karse er også vildt taknemmeligt at så, for det spirer allerede dagen efter.
Denne fine hjemmesyede taske. Er helt forelsket og den er allerede taget i brug.
En bunke fisk fra et gammelt fiskespil.

En vugge til Georgs Aksel, så nu kan han sove ved siden af Georg om natten.

Et par billeder fra Fanø. Jeg har haft travlt den sidste uge med fagfordeling, så der er ikke sket så meget herinde. Lige nu nyder vi fridagene.