lørdag den 8. oktober 2011

 Den anden dag kom der en pakke til mig fra Yves Rocher (produkterne er sponseret af Yves Rocher). Jeg er blevet valgt til at teste deres makeup, og så skal jeg kommentere det her på bloggen. Der var to læbestifter, to neglelakker og en toplak. Rød læbestift dur ikke til mig, så den får svigermor, men den beige rosa er allerede taget i brug og er udemærket. Hvad angår neglelakken, så er jeg positiv overrasket over, hvor nem den er at lægge. Jeg plejer at få hjælp af min søster, men ikke denne gang - så de sidste par dage har jeg haft fine røde negle. Og de er stadig fine. Uden at gøre min blog til en reklamesøjle, må jeg hellere lige nævne, at produkterne kan købes på deres hjemmeside. I formiddags var vi en tur udenfor med ungerne, og jeg må sande, at det er blevet efterår og derfor slut med bare tæer i mine ballerinaer. Det er trist...

1 kommentar:

Mette sagde ...

Jeg lagde godt mærke til dine fine røde negle i torsdags :)