lørdag den 15. oktober 2011

Georg og jeg har brugt en time på grønttorvet hertil formiddag. Da vi kom tilbage blev vi mødt af en glad Otto i vinduet. Vi fik en masse lækkert med hjem, men desværre også en syg Georg, som nu tager en skraber på sofaen. Han skulle ellers have været i Tivoli Friheden med sine kusiner. Han bliver så skuffet, når han vågner og finder ud af, at turen bliver uden ham. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer i går. Jeg er stadig så overrasket over, at jakken er hjemme igen.