mandag den 28. februar 2011

Vi var til 6 års fødselsdag i går, og det var rigtig hyggeligt. Georg hyggede i deres stue, og vi fik drukket en masse kaffe, spist boller og kage. Tak for en dejlig eftermiddag. Jeg nåede et par genbruger på vej hjem fra skole i dag; jeg fandt bl.a en lille pakke uåbnet Lego fra 1995 og en børneskjorte, hvor stoffet er tiltænkt mit tæppeprojekt. Derudover fik jeg købt lidt nedsat uld/silkeundertøj og tykke sokker til drengene og jeg var også et smut forbi Trøjborg Isenkrammer efter stof. Her kan man nemlig stadig få det fine Libertystof, som jeg blev spurgt om den anden dag. De har stadig lidt tilbage. 
For et lille stykke tid lovede jeg at tage nogle billeder af en af Ottos trøjer, som min mor har strikket. Jeg håber billederne kan bruges - ellers må du skrive igen:)

lørdag den 26. februar 2011

 For lang tid siden begyndte jeg på noget patchwork, og nu er det blevet til endnu en hynde til vores stole. Tidligere har jeg lavet to af disse. Mit pudeprojekt er også ved at være færdig, men der er lidt vej endnu. Jeg glæder mig... Vi startede dagen med at spiste morgenmad på Mo&Fro, og jeg fik en lækker juice med rødbede, æble, ingefær og gulerod. Tusind tak for alle jeres søde kommentarer angående min mor. Hun er kommet hjem fra sygehuset, og har det godt efter omstændighederne. God lørdag derude:)

søndag den 20. februar 2011

Genbrugsfund fra den seneste uge. Fandt bl.a. de fineste hjemmestrikket klovnebukser, som Georg lige kan passe - så han bliver klovn til fastelavn.
Det har været en meget mærkelig weekend. Havde den hyggeligste fredag formiddag med en rigtig skøn kollega/veninde, men da jeg kom hjem om eftermiddagen fandt jeg ud af, at min mor var blevet indlagt på hospitalet. Det er mærkeligt, som en skøn dag kan ændre sig på et splitsekund.

#1 - Vi nåede at komme til koncert med Joan as Police Woman - super koncert, men jeg var træt.
#2 og 3 - Syprojekt, som ikke er blevet færdigt. Kraven skal vist laves i to stykker, tror jeg.
#4 - Pizza fra torsdag aften.
#5 - En tegning jeg lavede til Otto, før han blev født, men som først lige er blevet indrammet. 
#6 - Fredagsbillede af Georg.
#7 - Billigt tørklæde fra en kludebutik i Svendborg.

torsdag den 17. februar 2011


Michael holder fri i dag, og derfor spiste vi morgenmad på Kählers Spisesalon. Det er et hyggeligt sted og kan varmt anbefales. Otto sov fra det hele, så Georg hyggede med sin far og mor. Spisesalonen har de smukkeste stole, jeg ved ikke om det er Wegner eller måske Ole Wanscher, der står bag.

onsdag den 16. februar 2011

Georgs støvle er fundet ude i vores IKEA skoskab, hvor jeg har kigget op til flere gange, men fedt vi fandt den og slipper for at investere i nye vinterstøvler. Det kunne ellers være skønt, hvis vi ikke skulle bruge dem mere. Jeg er så klar på noget forår. Disse billeder tog jeg sidste år i maj et sted på Djursland. Det var en varm dag, og om aftenen kom havgusen ind over hele Djursland. Det var så smukt. Helt genfødselsagtigt.
Vores morgen startede ligesom mange andres børnefamilier med morgenmad, bad og rent tøj. Men da ungerne stod iført flyverdragter i gangen manglede vi Georgs højre støvle. Vi ledte, men til sidste tog Michael afsted med Otto. Georg og jeg ledte videre. Vi har kigget under alle vores møbler, i ovnen, i opvaskemaskinen, i køleskabet, i vasketøjet og alle andre steder vi overhovedet kan komme i tanke om, men den er bare væk. I Kombination med et nyt lag sne er det bare rigtigt surt... Så Georg er blevet hjemme og jeg har aflyst min syaftatale; det skulle nemlig være min dag i dag, og både Georg og Otto skulle afsted i institution. Ynk, ynk - jeg ved det, men jeg er virkelig træt af det.

søndag den 13. februar 2011

 Vores søndag formiddag er gået med tømmermænd og frisk luft. Vi var til en superhyggelig fest i går aftes, men mindre skæg når ens unger vågner før kl. 7. Så en tur ud var det eneste rigtige. Først et smut forbi en meget kold legeplads, derefter videre på Kählers café og drikke kaffe og så brød med hjem fra bageren til en lunch herhjemme. En dejlig start på en søndag, som kunne have været rigtig hård:) 

lørdag den 12. februar 2011

#1 Otto lige vågnet fra sin lur.
#2 Jeg fik syet en masse sekskanter i går - nu skal de bare syes sammen.
#3 Utensiloen.
#4 Michael hugger sig til 5 min. avislæsning.
#5 Vores fine æggebæger.
#6 Georg ser Pluto, hvilket han elsker.
#6 Jeg skal til fødselsdagfest hos en kollega i aften, og jeg har købt en ny bluse i COS. Jeg glæder mig...

God weekend og vinterferie til dem der er heldige:)