mandag den 28. marts 2011


Fantastisk musik på en skøn forårsdag. Nu venter bare et skolebestyrelsesmøde forude for mig. God mandag:)

fredag den 25. marts 2011

#1 - Jeg har taget min mulepose i brug igen. Jeg syede den sidste år, og nu har den ligget i hi vinteren over.
#2 - Kay Bojesen klodsvognen er allerede taget i brug, og den har fået en snor i, så den er klar til at blive trukket rundt.
#3 - Det er desværre ikke min cardigan, som er blevet færdig, men en min mor har strikket til min søster.
God fredag - vores står på hjemmegjort pizza og X-Factor. Husets favorit Patricia røg jo desværre i sidste uge, men vi vil se finalen alligevel og krydser fingre for Anne-Louise. 

torsdag den 24. marts 2011


Vi gik en lille tur efter aftensmaden i dag, og jeg havde kameraet med.
Dagens fund. En fin buksedragt fra COS og en vogn med klodser fra Mødrehjælpen til 25 kr. Det er Kay Bojesen som har lavet den, så da jeg så den i vinduet måtte den bare med hjem.

onsdag den 23. marts 2011


Jeg besluttede i morges, at nu skulle det være forår. Vi er stadig nede med sygdom, og det hænger mig langt ud af halsen. Derfor måtte forårstøj og ballerinaer vise vejen i dag. Jeg købte også en frisk timian med hjem fra torvet, og den skal ned i vores have i morgen og stå. Da jeg kom hjem fra skole havde posten været med pakker til os. Michael fik en pakke plader fra Sverige fyldt med fine frimærker og ungerne fik lidt nyt tøj. Blandt andet fik Georg en trøjen med dinosaurer på, hvilket han synes var ret fedt. Jeg er mest til striber eller ensfarvet tøj, så det er minimalt, hvad vi har med print på til dem. Her til aften ryddede vi et par rum i vores bogreol, så Otto kunne får lidt af sit legetøj ind i stuen, hvilket jeg tror bliver et hit, og vi kan slippe for deres magtkampe om legetøj på deres værelse. 

mandag den 21. marts 2011

Jeg glæder mig. Et af mine pt. ynglingsband kommer på Wox Hall til april.
Georg har tegnet os alle 4, og vi har sat tegningerne fast på små stykker træ. De er allerede taget i brug.

søndag den 20. marts 2011


Skøn søndagsmusik fra en fantastisk film. 
Vores søndag er indtil videre gået med at vaske sengetøj fra i nat, da Georg desværre er blevet syg med masser af bræk, men vi er i træning, for Otto havde det sidste søndag nat og har haft tynd mave lige siden, så nu kan vi starte forfra... Det betyder dog, at det er okay at rende rundt i lange uldne underbukser hele dagen. Lige nu venter Georg og jeg på, at dejen har hævet færdig, så vi kan lave boller. Georg ligger derfor i den ene ende af sofaen og læser bøger, imens sidder jeg i den anden ende og strikker videre på et ærme. God søndag derude.

torsdag den 17. marts 2011

Jeg fandt en sukkerskål i dag på min lille loppe-tur, og jeg glæder mig til at have den stående med sukker i. Planen er, at vi skal bruge den om morgenen, når vi spiser havregrød med drengene. Jeg er stadig igang med at strikke min cardigan, men ærmet begynder at tage form.
Jeg ønsker mig denne lampe til over vores spisebord og det skal være NU:)

tirsdag den 15. marts 2011

Jeg har været så privilegeret, at jeg har kunnet sidde i sofaen hertil aften og slappe af. Alt imens har Michael lavet skøn linsesuppe, som jeg fik lov at spise under min dyne på sofaen. Jeg er derfor også kommet videre med min cardigan, og er nu igang med at strikke det første ærme. Resten af billederne er fra i søndags, hvor vi hyggede herhjemme. 

søndag den 13. marts 2011

Morgentur til vandet; der er forår i luften på trods af gråvejret. Jeg får helt lyst til at brodere en ny pude med ruder i forårsfarver:) God søndag.

lørdag den 12. marts 2011

En lørdag i billeder. Vi har haft mine forældre på besøg og var et smut forbi Aros. Ellers har vi bare været hjemme; derfor en række billeder fra lejligheden. Jeg skal have ordnet mit stof i weekenden. Har fået en masse nyt stof, som skal på plads. Overvejer, om jeg skal lave voksensengetøj af det nye stof fra Stof2000, eller om Otto bare skal have et sæt.