lørdag den 30. april 2011

Michael har lige serveret Tiramisu fra Mercatino i Mejlgade og kaffe - skønt:) God lørdag aften.
Vi har tilbragt eftermiddagen sammen med farmor og farfar i Friheden, som er Århus' svar på Tivoli. Det har virkelig været en god oplevelse. Georg tog det i stiv arm og ville bare prøve det hele, hvilket hans forældre var meget overraskede over. Nu sover begge unger og jeg sidder i sofaen med et glas rødvin. En vellykket lørdag er snart overstået.
I den anden pakke var der disse to fine mænd, som jeg var så heldig at vinde inde hos Mic. Hun har en rigtig fin blog no682 og laver skønne ting. De pynter nu rigtig fint på Georgs seng. Tusind tak, Mic:)

fredag den 29. april 2011



Jeg modtog hele to fantastiske pakker i morges, og her er indholdet af den første. Denne überskønne jakke fra Marapyttas hånd. Stoffet fandt jeg for nylig på loppemarke til 10 kr. og den er bare blevet så superfin. Line er virkelig så dygtig, og jeg bukker mig dybt i støvet. Det er skønt at sidde og nærstudere Lines arbejde. Hvis der er andre som også kunne tænke sig en jakke, så send en mail til Line. Det kan kun anbefales. 

PS: Jeg mangler lige at sætte nogle knapper i den, men den er alligevel taget i brug i dag. 

onsdag den 27. april 2011

 Op og ned - frem og tilbage. Service og en tavle.
Et par genbrugsfund fra i går. Glasene fik jeg til 60 kr.

mandag den 25. april 2011

Et år har Fabechsfabrik eksisteret i dag. Det har været rigtigt sjovt og meget spændende at skabe dette lille kalejdoskop fra vores hverdag. Jeg sætter meget pris på, at I kære læsere gider læse med. Tusind tak. Billederne er forårsblomster fra mine forældres have taget en påskeaften.

søndag den 24. april 2011

Jeg har fået syet en ny pose/taske til mine syslerier, og den ser ud til at fungere rigtig fint. Hanken er et gammelt bælte, jeg har ofret, og stoffet var fra mit lager.

lørdag den 23. april 2011

 Jeg så fornylig dette rigtig fine indlæg, og blev derfor nødt til at ændre på mit eget patchworkprojekt. Jeg havde heldigvis ikke syet nogle blomster sammen endnu, så det var ikke de store ændringer der skulle til. Jeg har ikke været så god til at få svaret på alle jeres søde kommentarer, men jeg sætter virkelig pris på dem og skal nok blive bedre til at få svaret. Tusind tak for dem:)
En påskeferie i billeder. Vi har været på Fyn hos mine forældre, Jernbanemuseet i Odense, aftensmad på Lundeborg havn, shopping i Odense, været sammen med venner og været på stranden op til flere gange. Hvor har vi dog bare haft det bedste påskevejr:)