lørdag den 12. maj 2012

Billeder fra vores gåtur den anden eftermiddag. Ottos anden tur på løbecykel, og han er svært stolt. Det er nok forkert at kalde det løbecykel, da det foregår i  snegletempo. Men stort er det. Georg er faktisk begyndt at cykle på en rigtig cykel uden støttehjul. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt han fangede det. De løbe-/gåcykler er guld værd. I går aftes lavede jeg en klassiker herhjemme. Jeg faldt i søvn i Georgs seng, da jeg puttede ham og vågnede først kl 00.30, hvor jeg så ikke kunne sove mere. Derfor fik jeg malet en bunke huse. Så hvis I er interesserede, så send mig en mail (Karenfabech (at) gmail.com). Ugen har været ret så pakket, så det er derfor jeg har været ret inaktiv i bloglandet.  Mandag/tirsdag i næste uge bliver helt stygt, så lige nu skal weekenden nydes. Jeg har en masse, som I skal se, men det bliver senere. Rigtig god weekend.

2 kommentarer:

Jeanette Hegaard Hansen sagde ...

Hvad er det nu husene koster?

Karen sagde ...

Et sæt med ni huse koster 275 kr:)