Vores søndag er indtil videre gået med at vaske sengetøj fra i nat, da Georg desværre er blevet syg med masser af bræk, men vi er i træning, for Otto havde det sidste søndag nat og har haft tynd mave lige siden, så nu kan vi starte forfra... Det betyder dog, at det er okay at rende rundt i lange uldne underbukser hele dagen. Lige nu venter Georg og jeg på, at dejen har hævet færdig, så vi kan lave boller. Georg ligger derfor i den ene ende af sofaen og læser bøger, imens sidder jeg i den anden ende og strikker videre på et ærme. God søndag derude.





3 kommentarer:
Øv, at I sådan skal trækkes med al den dårligdom, men det ser nu ud til, at I får det bedste ud af det alligevel. God bedring til Georg.
Jeg ved ikke hvad det er for tiden,- vi har også været turen igennem. Og mine børn er endda store, men det gør det desværre ikke meget bedre.
Trine
Vi håber også snart det er slut med sygdom:) Det er helt vildt så meget sygdom der har været denne vinter...
Send en kommentar