Vi er kommet hjem fra mine forældre i dag, og med mig hjem havde jeg en bunke træperler fra min barndom. Min mor købte dem før jeg blev født, og lavede et ophæng til min barnvogn med dem. Jeg synes, de har de smukkeste farver og kan tydeligt huske dem. De er blevet sat på snor mange gange. Nu har Otto hjulpet med at lægge dem ned i en af mine Lyngbyvaser, hvor de vil ligge, indtil jeg finder det perfekte at bruge dem til. Efterfølgende nægtede Otto at sove til middag og præsterede at kravle ud af sin seng - altså op over tremmerne! - for første gang. Ikke så godt. Jeg tror desværre, det er alt for tidligt at fjerne tremmerne; Otto har ihvertfald ikke i sinde at blive i sin seng, hvis han bare kan kravle ud.
3 kommentarer:
Træperler og barnevognsophæng, det er god inspiration...;)
Meget smukke perler!!
Mht at blive i sengen, så bliver du måske overrasket?! Da vi lagde den store i juniorsengen, gjorde vi det fordi vi var bange for, at han ville komme til skade når han kravlede over. Vi havde aldrig troet at han ville blive der, men han er aldrig stået op, ikke en eneste gang og nu er det 1½ år siden...
Hej Malene
Vi har desværre allerede været igennem det med Georg, og det tog ham et halvt år at lære at blive i sin seng efter vi havde puttet ham. Ham kan stadig godt finde på at hoppe ud af sengen efter vi har puttet ham. Man kan jo altid håbe, at det bliver anderledes... :)
Send en kommentar