lørdag den 13. oktober 2012

Dagen i dag var Ottos sidste dag i vuggestue, hvilket var meget vemodigt for mig, men Otto var selv meget klar. Tidligere på dagen havde hans pædagog spurgt ham, om han kom på besøg, hvortil Otto havde svaret  "ja, men jeg kommer ikke mere herned". De sidste 14 dage har han dagligt spurgt om det var i dag, han skulle ned i børnehave til Georg. Han er altså helt klar til at starte; det er bare mig der synes, det er meget mærkeligt at sige farvel til mit vuggestuebarn. Resten af dagen er blevet tilbragt på sofaen, hvor jeg er gået i gang med mit efterårsferieprojekt, et tørklæde magen til det jeg lavede sidste år til Michael. Jeg har selv brugt det rigtig meget, og nu vil Michael gerne have sit tilbage. Garnet er nede fra Camilla og er hendes Highland uld, som jeg er blevet ret glad for. Det fås i et hav af farver og holder sig pænt. Og hvorfor går alle mine strømpebukser i stykker for tiden? Otto faldt i søvn til Disney Sjov mellem mine ben. Det var ret hyggeligt. Han er blevet meget glad for sin kanin.

6 kommentarer:

1i11e.1u11e sagde ...

Ja, det kræver energi at starte et nyt kapitel i sit liv. Godt at man så kan lade op med Disney og mor;)
Har lagt en forespørgsel under din Elsebeth Gynter bog...?
Håber at høre fra dig -hilsen Marlene

Christina sagde ...

Har du ikke et billede af det halstørklæde? Nu har jeg selv rester fra den ipad-cover, så det kunne fint blive til et halstørklæde til min mand tænker jeg.
God bedring:)

Mille sagde ...

HA! Jeg troede strømperne skulle være sådan- tænkte at det var en fin detalje- fordi løbet sidder lige midtpå:D dejligt med et nyt garnprojekt- go efterårsferie til jer;)

Karen sagde ...

Kære Marlene
Jeg har desværre ikke mere af det stof, ellers kunne vi godt have fundet ud af noget. Rigtig god dag.

Karen sagde ...

Hej Mille. Det er fantastisk med nye strikkeprojekter. Rigtig god ferie til dig også, hvis du er så heldig��.

1i11e.1u11e sagde ...

Hej Karen
Åhhh...det var da ærgerligt, men tak for svar;)
Hilsen Marlene