torsdag den 21. februar 2013

Her er opskriften på boller a la Karen. Mine boller er altid: tøm lige køleskab, frugtkurv og skab boller. Men der er noget basis i dem alle sammen. En pakke gær, 75 gram smeltet smør, et æg, salt, kanel og kardemomme. Derudover bruger jeg ofte en rest havregrød, hakkede mandler, hakket kokos, hyldeblomstsaft til at søde med, en most banan eller pære og forskellige slags mel såsom hvedemel, speltmel, durummel m.m. - altså, hvad der lige gemmer sig derhjemme. Det jeg tror der gør dem gode er de hakkede mandler, noget most frugt og resten af havregrød. Derudover lader jeg dejen hæve en time og 30 minutter, hvorefter jeg former bollerne og lader dem hæve en halv time mere. Min søsters kæreste, Morten, har lært mig en foldeteknik, når man laver bollerne, som gør dem ekstra gode; man trækker nærmest dejen fra oversiden ned under bollen og ind i den af flere omgange. Bollerne bliver bagt ved 225 grader i ca 15 minutter.

Jeg er ved at være klar til weekend. Jeg er blevet inviteret til KBH af Line for at deltage ved en af hende fantastiske workshop. Jeg var afsted engang i efteråret, så jeg ved, hvad der venter mig, og jeg glæder mig for vildt. Vi er en flok fra Jyllands som følges derover og det skal nok blive hyggeligt. Jeg skal sy en biker-jakke i liberty, hvilket jeg har drømt om i snart 3 år.  

6 kommentarer:

monsterscircus sagde ...

Uhm de ser dejlig saftige ud! Tak for opskriften! Åh det blir da en fantastisk weekend med sådan et fedt kursus! Rigtig god fornøjelse:-)

Kristin sagde ...

Uhm de ser vildt lækre ud dine boller. Jeg bruger også tit en rest havregrød, men koks må afprøves næste gang jeg skal bage.
Skøn syweekend til dig - glæder mig til at se din biker.

Mille sagde ...

Mmm de ser gode ud...jeg lærte også den foldeteknik af en dreng fra min folkeskoleklasse hvis far var bager - der var masser af gode fif fra ham i husholdningsundervisningen;)

Mette sagde ...

De ser lækre ud Karen. Dem vil jeg lade mig inspirere af, det med mandler og most frugt lyder godt.
Rigtig god tur til Kbh - er meget misundelig :)
Kh Mette

Maja_B_ sagde ...

De lyder rigtig lækre...
Hej fra Maja B

et delerum sagde ...

De lyder gode.
Spændende med biker-jakken. Ønsker god fornøjelse og god weekend - glæder mig til at se resultatet.
/tina