fabechsfabrik sælger ud

søndag den 1. december 2013

1. december

Så blev det første december, og jeg nåede lige med nød og næppe at bleve færdig med årets pakkekalender. Konceptet herhjemme er, at man på skift får en gave, og drengene er faktisk ret gode til det. Jeg synes, at det er vigtigt, at man kan glæde sig på den andens vegne og ikke bare kun fokus på sine egne gaver. Nogle dage får de fællesgaver, og så er der også dage, hvor de begge får. Indholdet i år er hjemmesyet tøj, fodboldkort, en smule legetøj, klippeklister-ting, strømper, balloner, sugerør og lidt legetøj. Jeg prøver at undgå for meget braller.
I går var vi i skoven efter grene til julepynt, og så kørte vi hele vejen til Kolding Designskoles årlige julemarked. Der var rigtig mange fine ting, men jeg holdte mig i skindet og købte intet. Der var især mange prints, og de var fine, men jeg må sige, at mit mætningspunkt hvad angår prints er nået. Jeg forelskede mig dog i et med fire håndmadder, men lod også det hænge. Jeg tog et billede af det, som ligger på min instagramprofil. De har også åbent i dag.

6 kommentarer:

  1. Åh, jeg ville gerne have været afsted til de mange julemarkeder denne weekend, men som dig er jeg også mættet af print for tiden, og dem er der altså mange af på markederne.

    SvarSlet
  2. Meget fine billeder, Karen. Er så vild med din broderede kalender.

    Jeg ville rigtig gerne have været til Kolding, men det må blive næste år. Synes det er ret flot, at du holdt dig i skindet. ;) Var der ikke andre fine ting end print?

    SvarSlet
  3. Hvor er det en god idé med robot-kalenderen!

    Julemarkedet var så fint, og jeg lagde godt mærke til håndmadde-billedet. Men du har ret, efterhånden så er der næsten for mange fine prints. Kunne dog ikke dy mig og hev derfor to prints hjem til mig selv, og en enkelt julegave :)

    SvarSlet
  4. Åh Gud hvor er det dejligt at høre!!!!! (- omkring mætningen! Jeg forstår nemlig ikke den vilde fascination....og ensretningen....begyndte at føle mig som den eneste...);-)

    SvarSlet
  5. Din robot-kalender er altså den mest cool. Jeg er imponeret over at det fungerer så godt med at skiftes, men jeg synes virkelig det er en god idé. Så er der også færre gaver at finde, og gør det lidt nemmere at finde fine gaver. Jeg gør mig også umage for, at det ikke er en masse plastic-dims som havner i sokken. Det gider jeg nemlig heller ikke. :)

    SvarSlet